Presse

Til alle presserelaterede henvendelser: 

Emilie Linders
Head of Public Relations

press@clever.dk
+45 30 90 08 99

 

Herunder kan du dykke ned i udvalgte pressemeddelelser fra Clever, der fortæller om vores rejse, udvikling og nye mål.

I vores presserum kan du få hele overblikket og læse alle vores pressemeddelelser.

Ny lynladestation på vej til det midtjyske

Sidste år annoncerede ladeoperatøren Clever, at man vil give de jyske motorveje en solid opgradering i de kommende år, så det i fremtiden bliver endnu nemmere at få lynhurtig opladning til elbilen. Nu er turen kommet til Pårup i det midtjyske, og første spadestik til en ny lynladestation tages om få uger.

Elbiler skal hjælpe med at stabilisere elnettet

Som den første ladeoperatør melder Clever sig nu ind i arbejdet med at stabilisere elnettet med et kæmpebatteri i Køge, som kan aftage og tilføre strøm til elnettet og bremse opladninger af elbiler, hvis elnettet overbelastes.

Clever udvider ladenetværk markant med ny aftale med PFA

Den største aftale om at opsætte ladestandere til elbiler er netop indgået mellem ladeoperatøren Clever og pensionsselskabet PFA. 1.400 ladepunkter til elbiler bliver de kommende år opsat i hele Danmark til gavn for det hastigt stigende antal elbillister.

27.12.2022

Ny central lynladestation på Sjælland

Med flere end 100.000 elbiler på de danske veje er der brug for rigelig, relevant og offentlig opladning i hele landet – også den lynhurtige af slagsen. Derfor har Clever indgået en aftale med ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan om at opføre en af Sjællands største lynladestationer ved shoppingcentret RingStedet.

08.12.2022

Fremtiden er elektrisk på Falster

Med ønsket om at gøre fremtiden elektrisk og meningsfuld for elbilisterne på Falster tager ladeoperatøren Clever inden længe første spadestik til det, der i slutningen af 2023 bliver en stor lynladestation i grønne omgivelser. I første omgang bliver der plads til 18 elbiler, og stiger behovet for lynhurtig opladning, kan der opskaleres til 36 ladepladser i alt.

29.11.2022

Clever sætter strøm til udviklingen af Mors

Clever er i fuld gang med at finde ejendomme til flere lynladestationer i det jyske, og denne gang er turen kommet til Aabro Fald ved Nykøbing Mors. Her kommer knap 4500 kvm til at danne rammerne om en stor lynladestation, der med omtanke for biodiversiteten indbyder til en mental pause fra hverdagen, mens bilen får lynhurtig strøm.

09.11.2022

Clever og ATP Ejendomme indgår aftale om at styrke ladeinfrastrukturen

Fremover bliver det endnu nemmere for virksomheder, der lejer sig ind hos ATP Ejendomme, at tilbyde opladning af elbiler. Sammen med ladeoperatøren Clever har selskabet indgået en løbende aftale om at styrke ladeinfrastrukturen på selskabets ejendomme til gavn for eksisterende og kommende elbilister og ikke mindst den grønne omstilling.

17.10.2022

Snart kan din elbil få lynhurtig opladning nær Randers

Det skal være lige så nemt at køre fra det nordlige til det sydlige Jylland, som det er at køre tværs over landet i elbil. Derfor har ladeoperatøren Clever endnu en lynladestation på vej ved E45, som indvies i løbet af 2023. Udover at etablere lynladestationer ved Aabenraa og Vejle, har selskabet nu også en på vej nær Randers, som får plads til at lynoplade 12 elbiler på samme tid.